Udseende
Bouquet (duft)
Smag
Potentiale
Bedømmelse |
Jeg har under hvert kriterium forsøgt at forklare
hvad jeg forstår ved de forskellige begreber, som jeg har brugt i mine
beskrivelser af vinene. Jeg vil godt pointere, at det er subjektive
vurderinger - det er MIN oplevelse. Der findes nemlig ikke noget der
er hverken rigtigt eller forkert:
Det er kun dig selv - og dine smagsløg - der
bestemmer om du synes om en vin eller ej.
For at vinen skal kunne vise sig fra sin bedste side,
skal den serveres på den rigtige måde. Generelt skriver jeg ikke noget
om hverken serveringstemperaturer eller hvor lang tid i forvejen man
skal åbne flasken i mine oversigter, for det vil bare blive en lang
række gentagelser. Jeg åbner sjældent en vin mere end ½ time, før den
skal drikkes - den ilter i glasset. Hvis der er tale om en ung og kraftig
vin, omhælder jeg den på karaffel et par gange, det giver meget mere
ilt til vinen, end hvis flasken står åben, idet overfladen i flasken
er så lille.
Hvidvine lader jeg stå i køleskabet indtil ½-1 time, før de
skal drikkes. Drikker man dem direkte fra køleskabet er de ofte for
kolde, og både smag og duft kommer mere frem hvis de er lidt varmere.
M.h.t. rødvinene så er min hovedregel m.h.t. temperaturer, at jo kraftigere
vinen er, jo varmere skal den være ved servering (men ikke noget med
at lægge den på radiatoren!). Jeg serverer de fleste røde vine ved stuetemperatur
(ca. 20 grader), men de mindre kraftige vine lader jeg stå i baggangen,
hvor der er lidt køligere. Generelt mener jeg, at vi drikker rødvin
ved for høje temperaturer - mange af de lettere røde vine vinder faktisk
ved at have været ½ time i køleskabet! |